Hillerød Hospital blev kort før middag i dag udsat for en bombetrussel ringet ind på telefon. Ingen på hospitalet er blevet evakueret, men politiet er nu i gang med at kortlægge, hvad der er sket.
"Vi er i gang med en intensiv efterforskning for at finde ud af, hvad der er sket. Hvem der er gerningsmanden til den her bombetrussel," siger pressekoordinator Henrik Suhr til Newspaq.
Politiet vurderer netop situationen i samarbejde med sygehusledelsen og foretager de nødvendige forholdsregler.
Endnu vil politiet ikke sige, hvor tæt de er på at finde ud af, hvem der står bag bombetruslen.
Opdateres.