Både politiet og Forsvaret rykkede mandag eftermiddag ud i Sønderborg, hvor en øl-fustage truede med at springe i luften.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Øl-fustagen befandt sig på værtshuset Skaal i den centrale del af byen.
- Der er problemer med overtryk i en øl-fustage. Og for en sikkerheds skyld er EOD på vej for at tage hånd om fustagen, skriver politiet.
EOD er Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste.
Politiet understregede, at der ikke var fare for menneskeliv, men "der kan meget vel lyde et brag som følge af en kontrolleret eksplosion senere i aften".
Ifølge TV Syd er passagen mellem Skaal og Cafe Marcellos afspærret, og politiet opfordrede til, at man respekterede afspærringen på stedet.
Kort før klokken 19 oplyser politiet på Twitter, at EOD har sprunget fustagen, og "det skete uden problemer og uden skade på noget".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.