Det var ikke terrorvirksomhed, men derimod forskning. Sådan lød det fra den terrortiltalte Said Mansour, da han mandag i Københavns Byret forklarede, hvorfor politiet kunne finde stakke af cd?er med bombeopskrifter, henrettelsesvideoer og ekstremistisk muslimsk propaganda, da de ransagede hans rækkehus i Brønshøj sidste år.
Mansour sagde fra vidneskranken, at det alt sammen var research, der skulle bruges til et bachelor projekt om udviklingen i den radikale islamisme.
Ifølge hans forsvarer, advokat Peter Hjørne, har den 46-årige Mansour ikke videredistribueret noget af materialet:
»Det er materiale, som et hav af danske religionsforkere har, men de bliver ikke tiltalt for terrorvirksomhed,« siger Peter Hjørne.
Ifølge forsvareren har Mansour kun uddelt materiale om islam og om at gå i profeten Muhammeds fodspor.