S-togspassager i hovedstadsområdet skal påregne ventetid, efter at bombefrygt fik politiet til at lukke Hundige Station søndag eftermiddag.
S-togene kører igen i nordlig retning mod Vallensbæk og København, oplyser DSB, mens der er sat busser ind sydpå mod Karlslunde.
Sprængstofeksperter er på vej til Hundige Station for at undersøge den mistænkelige bagage, der er skyld i bombealarmen.