En kraftig bombe eksploderede juleaften under en bil i Randers, da en far og hans treårige datter sad i den.
Østjyllands Politi betrager det som et drabsforsøg og efterlyser vidner.
Både faren og datteren slap uskadt fra eksplosionen, der skete på Vilhelm Thomsens Plads ved halv syv-tiden.
Østjyllands Politi siger, at de ikke ser tegn på, at eksplosionen er relateret til rockere, bander eller andre grupper.
Bilen tog skade af eksplosionen, og der er tale om et kraftigt sprængstof, oplyser politiet.