Dødstallene fortsætter med at stige i Pakistan.
Mindst 115 mennesker rapporteres dræbt og 151 såret i Karachi, hvor to bomber er sprunget i forbindelse med et optog for den tilbagevendte Benazir Bhutto.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har der været mindst to eksplosioner. Bhutto er ikke kommet til skade og er nu bragt i sikkerhed. Ifølge øjenvidner er de glade scener for fejringen af Bhutto afløst af kaos med mange døde og sårede spredt ud over gaden. Ifølge Karachis politichef ramte de to bomber to politibiler, som var en del af eskorten af Benazir Bhutto.
- Der er ingen tvivl om, at Ms. Bhutto var målet. Hun er uskadt og er blevet bragt i sikkerhed i sit hjem, siger politichefen, Azhar Farooqui, ifølge Reuters.
Bhutto var på vej mod gravstedet for Pakistans grundlægger Mohammad Ali Jinnah, hvor hendes hjemkomst skulle fejres
Bhutto vente i dag vendte hjem til Pakistan efter otte år i eksil for at dele magten i landet med general Musharaf.
Flere islamistiske organisationer har truet med at dræbe den korruptionsdømte tidligere premierminister på grund af hendes støtte til USA s kamp mod terror. Og selvom mindst 20.000 sikkerhedsfolk angiveligt har været på arbejde for at beskytte Bhutto, lykkedes det altså hendes modstandere at bringe to bomber til eksplosion.