Volden fortsætter i Irak mandag, hvor mindst 10 blev dræbt og 18 såret, da en bilbombe gik af i nærheden af en bygning, hvor den ene af de to irakiske vicepræsidenter, Adel Abdel-Mahdi, deltog i en konference. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge en anonym embedsmand på stedet var Adel Abdel-Mahdi på intet tidspunkt i fare.
Konferencen, hvor forskellige offentlige ansatte deltog, blev holdt i det mondæne Mansour-område, hvor også mange ambassader ligger. Der har fundet en del kidnapninger sted i kvarteret.