22 personer er blevet såret i en kraftig eksplosion på Taksim-pladsen i det centrale Istanbul her til morgen. Ti af de sårede er politifolk.
Eksplosionen menes at være forårsaget af en selvmordsbomber, som havde politifolk som mål, oplyser tyrkist tv ifølge BBC. Ingen har dog endnu påtaget sig ansvaret for bomben.
Mange ambulancer er blevet sendt til pladsen, hvor læger behandler sårede på stedet, mens andre bliver kørt på hospitalet.
To ofre befinder sig en en meget kritik tilstand på sygehuset, lyder det.
Så sent som i juni blev fire personer dræbt af en bombe i Istanbul, mens 15 mistede livet i en anden eksplosion i 2008 i Tyrkiets største by.