De fleste ruder blev splintret og bilalarmer i hele området begyndte at hyle, da en kraftig eksplosion i aftes rystede Skottegårdsskolen på Amager.
Politiet mener, eksplosionen var forårsaget af en krysantemumbombe.
»Det er meget alvorligt. En krysantemumbombe er en farlig ting. Den kan formegentlig godt slå et menneske ihjel, hvis den bliver behandlet forkert, for det er en stor bombe,« siger vicepolitikommisær fra Tårnby Politi på Amager Jørgen Thøgersen.
En otte-ni store drenge spænede fra skolen efter braget, har vidner oplyst til politiet.
Ulovligt fyrværkeri var samtidig årsag til, at to mænd i går mistede livet i Thisted, da krudtet eksploderede mellem hænderne på dem.