Producenten af de famøse Dash-8-fly, Bombardier, vil ikke kommentere SAS’ ønske om en erstatning på 500 millioner kroner for den alvorlige rustfejl på flyene.
- Vi har kendskab til kommentarerne fra SAS, men vi vil ikke udtale os om det offentligt. Det er vores klare politik at holde enhver diskussion med vores kunder hemmelig, siger Bombardiers kommunikationsdirektør Bert Cruickshank til Ritzau ifølge Århus Stiftstidende.
Det er den amerikanske underleverandør Goodrich, som har leveret de rustplagede landingsstel til flyproducenten. Goodrich leverer til alle de store flyfabrikanter.
- Det undrer os, at både Goodrich, Bombardier og de canadiske myndigheder, som jo har godkendt designet og vedligeholdelsesprogrammerne, har taget så meget fejl vedrørende de her komponenter, siger SAS’ vicekoncernchef John Dueholm