Jamaica bør have et antidopinglaboratorium, som kan forhindre landets atleter i at tage forbudte stoffer.
Det mener atletiktræneren Glen Mills, som til dagligt træner supersprinteren Usain Bolt og den regerende verdensmester på 100-meteren, Yohan Blake.
Han opfordrer myndighederne til at oprette et antidopinglaboratorium.
- Tiden er kommet til, at denne nation skrider til handling og leverer en service for landets atleter, som kan sikre atleterne, så de stoffer, som de skal bruge til at blive behandlet, eller hvad det nu kan være, er rene, siger Mills til den jamaicanske radiostation RJR 94FM.
Mills' opsang kommer kort tid efter, at Jamaicas mest profilerede kvindelige sprinter Veronica Campbell-Brown angiveligt er faldet i dopingfælden.
Den dobbelte olympiske mester på 200 meter blev ifølge nyhedsbureauet Reuters taget med et forbudt stof i kroppen under en konkurrence i sidste måned. Det skulle dreje sig om et vanddrivende middel, som kan bruges til at sløre andre dopingstoffer i kroppen.
Det jamaicanske atletikforbund bekræfter, at en enkelt atlet blev taget for doping ved konkurrencen, men der er endnu ikke sat navn på.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.