Da Usain Bolt i søndags slog verdensrekorden i 100-meterløb med tiden 9.58 opstod der en del dopingrygter på kort tid.
Men nu er det officielt bekræftet: Bolt havde ingen dopingstoffer i kroppen, da han slog verdensrekorden.
Det internationale atletikforbund (IAAF) har i dag meddelt, at ingen af de otte finalister er røget i dopingfælden - det skriver sporten.dk.
"Der er ingen positiv test, hverken ved en dopingkontrol under træningen op til løbet eller efter selve finalen, lyder det fra IAAF-talsmanden Nick Davies."
Selvom han nu er frikendt for doping, var han stadig ved at ryge ud i problemer sidste år, da han indrømmede, at han havde røget pot. I alverdens aviser blev han citeret for at sige, "ja, jeg har røget pot. Alle på Jamaica ryger jo pot."
Han rettede dog citatet senere, så han kun omtalte sig selv.
"Ciitatet var dog forkert. Jeg har ikke udtalt mig om alle andre på Jamaica. Det kan jeg i sagens natur ikke. Men jeg indrømmer, at jeg har prøvet at ryge pot. Da jeg var yngre. To gange."