Sprinteren Usain Bolt udråber sig selv til en legende, efter at han torsdag genvandt sit OL-guld på 200 meteren.
Dermed blev Bolt den første i OL-historien til at forsvare sit guld på både 100 og 200 meteren.
- Jeg gjorde, hvad jeg ville. Jeg har været igennem en hård sæson, men gjorde hvad jeg skulle, siger Usain Bolt.
- Nu er jeg en legende, og jeg er også den største atlet. Jeg er i samme kategori som Michael Johnson, fortæller sprinteren med henvisning til den tidligere amerikanske basketball-stjerne fra Chicago Bulls.
- Det er en stor ære. Det hele handler om Michael Johnson for mig. Jeg voksede op og så ham lave rekorder. Han er en stor atlet.
Den jamaicanske løber vandt OL-titlen i tiden 19,32 sekunder - 13 hundreddele af et sekund langsommere end sin egen verdensrekord på 19,19 sekunder. Landsmændene Yohan Blake og Warren Weir vandt henholdsvis sølv og bronze.
/ritzau/