Ferie · I næste uge er vinterferien over os, og det kan godt betyde, at børnene keder sig, når de ikke skal i skole. Men sådan behøver det ikke at være. Den Gamle By disker op med både bolsjekogning og fremstilling af fastelavnsris fra 1940 erne. I hjemmet i Havbogade klipper Tante Karen gækkebreve, mens fastelavnsbollerne vokser sig store og sprøde på støbejernskomfuret. Byen tilbyder også en skattejagt, hvor børnene skal forsøge at leve sig ind i, hvordan det var at være barn i 1864.
Aktiviteterne foregår i både uge syv og i uge otte. ELST