Det blev hverken til flad boligskat eller fastfrosset grundskyld i kroner og øre.
Men den aftale, som regeringen, DF, S og De Radikale har indgået tirsdag, vil alligevel skabe tryghed for boligejerne og sikre stabilitet om de danske boligskatter mange år fremover.
Sådan lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V), da han præsenterer den længe ventede aftale om, hvad der skal ske med danskernes boligskat fremover.
- Vi har netop indgået en historisk boligbeskatningsaftale. Med aftalen giver vi boligejerne en tryghed. Vi indefryser de stigninger, der måtte være. Så boligejerne er klar over, hvad de skal betale, siger Kristian Jensen.
Fra 2018-2020 kan stigninger i grundskylden indefryses til en rente på nul procent.
Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter, altså både grundskyld og ejendomsværdiskat. Indefrysningen kan gælde senest indtil boligen sælges, hvor det indfrosne beløb så skal betales.
For boliger, der er mere end seks millioner kroner værd, når der er taget højde for det såkaldte forsigtighedsprincip, bliver skatten 1,4 procent på den del, der overstiger seks millioner.
Forsigtighedsprincippet betyder, at der fradrages 20 procent af vurderingen. Derfor vil det kun være boliger, der på papiret er mindst 7,5 millioner værd, der reelt set skal betale den høje sats.
Værdier under seks millioner beskattes med 0,55 procent.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremhæver, at regeringens ønske om store skattelettelser er forsvundet, så stigninger i stedet indefryses.
- Det er et mere afbalanceret resultat. Men det vigtigste er, at det er en bred aftale, siger Mette Frederiksen.
- Det afgørende for os er, at man kan være tryg. At man ikke oplever nogle pludselige stigninger, siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.
Han mener også, at det er "landet rigtig godt", at ejerne af de dyreste boliger skal betale en højere procentsats i skat.
DF-formanden afviser, at de fattige betaler for reformen. Regningen for den samlede aftale er faldet fra 32 milliarder kroner til 19 milliarder kroner, mener han.
Også De Radikale pointerer, at aftalen er blevet billigere, end det udspil regeringen først kom med.
- Vi gik ind for at gøre aftalen billigere. Den er blevet markant billigere, siger politisk leder Morten Østergaard (R).
Morten Østergaard kalder aftalen et "historisk opgør" med boligskattesystemet. Han mener, at det nye system både er mere retfærdigt og vil gøre boligmarkedet mere stabilt.
De cirka 20 milliarder kroner, den samlede aftale koster, skal findes i det, der kaldes "råderummet" i dansk økonomi.
Regeringen havde foreslået at finde en del af pengene ved at skære i rentefradraget. Men det bliver ikke til noget.
Socialdemokratiet har ikke villet forringe rentefradraget, fordi det ville kunne ramme skævt, siger Mette Frederiksen.
- Vi har været imod rentefradraget som finansieringen, fordi det ville ramme rigtig mange unge. Vi har ønsket en aftale med mere balance, siger hun.
Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat vil provenuet gå til at sætte boligskatten tilsvarende ned.
/ritzau/