Siden, boligkreditten blev lanceret i 2000, er udlånet femdoblet. Selvom kreditten er dyrere end realkreditlån, appellerer fleksibiliteten ved boligkreditten til mange boligejere.
Boligkreditten er især populær blandt boliglånere, der har en samlet belåning i boligen på 60-80 procent, skriver Børsen.
- I store træskolængder kan man sige, at boligkreditten er en type af lån, der er accepteret ud over alle lånegrænser, siger Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFkredit og oplyser, at både unge og gamle benytter sig af boligkreditlån.
Hun forklarer baggrunden for de succesfulde realkreditter:
- Den store vækst i boligkreditterne skal ses i sammenhæng med, at det generelle udlån til boligmarkedet er vokset kraftigt i nogle år. Men der er sket en opbremsning det seneste stykke tid som følge af den generelle afmatning.
De første typer af boligkreditlån kom frem i 2000. Boligkreditterne figurerer under mange navne, som for eksempel prioritetslån, men fællestrækket er, at de kan karakteriseres som bankbaserede låneprodukter - møntet på boligejere, der ønsker mere fleksibilitet.
/Newspaq/