19 beboere i Skovgårdsparken i Brabrand har booket møder med foreningens medarbejdere om at flytte ud af deres bolig og til gengæld modtage 50.000 kroner.
Det oplyser direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen til Ritzau mandag eftermiddag, efter at der tidligere på dagen er blevet holdt informationsmøde for beboerne i foreningen.
Muligheden gælder kun for borgere, der er på offentlig forsørgelse og ikke er under uddannelse.
Ordningen er sat i værk af beboerdemokratiet i Skovgårdsparken, som ønsker at undgå at ende på regeringens liste over "hårde ghettoer".
- Muligheden må siges at være kommet ret effektivt ud til beboerne på meget kort tid, siger direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen.
- Jeg er overrasket over, at det har fået den gennemslagskraft, og der har været det antal. Det er jo helt uudforsket land, vi bevæger os ud i.
I øjeblikket er 41,1 procent af beboerne på offentlig forsørgelse, og målet er at komme under 40 procent for at leve op til regeringens kriterier.
Opfylder et boligområde tre eller flere ud af i alt fem kriterier, ender det på ghettolisten, og lige nu opfylder Skovgårdsparken i Brabrand tre.
Derfor skal omtrent ti til tolv beboere på offentlig forsørgelse flytte, hvis foreningen skal undgå at ende på listen, oplyser direktøren.
- Interessen fra beboerne er både positiv og overraskende, siger Keld Laursen.
Alle 19 henvendelser har været fra beboere på offentlige forsørgelse, som ikke var under uddannelse, oplyser direktøren.
Han håber på, at 20-25 beboere på offentlig forsørgelse vil flytte ud, så man når målet om at komme et godt stykke under ghettokriteriet.
Fremadrettet holdes et individuelt møde mellem foreningen og beboeren.
Fastholder beboeren ønsket om at flytte, vil man gå i gang med at afsøge muligheden for at finde en ny bolig, meddeler direktøren.
"Flyttetilbuddet" har dog været udsat for kritik fra flere sider.
Det udskammer nemlig folk på offentlig forsørgelse, har Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte udtalt til Ritzau.
Men kritikken er ikke helt fair, mener Keld Laursen.
- Jeg kan sådan set godt forstå kritikken. Men jeg synes, at det er forkert at kritisere beboerne for at give et tilbud baseret på frivillighed, når politikerne samtidig er ved at vedtage en lov baseret på, at folk skal tvangsflyttes fra boligområder, der skal nedrives, siger Keld Laursen.
- Så jeg synes hellere, at man skal kritisere en lovgivning end et civilsamfund.
Ender et boligområde på listen over "hårde ghettoer", skal foreningen lave en konkret plan for, hvordan området kan omdannes, så andelen af familieboliger højest udgør 40 procent af den samlede mængde boliger inden 2030, skriver Fagbladet Boligen.
I sidste ende kan staten pålægge organisationen at afvikle boligområder enten ved salg eller nedrivning.
/ritzau/