Termoruder, ekstra isolering og fjernvarme. De energiforbedringer, som kan være positive for privatøkonomien, betyder ikke det store, når en køber er på jagt efter en fremtidig bolig.
Det siger Jan Schøtt-Petersen, som er formand for danske boligadvokater.
Han genkender dermed billedet fra en ny analyse, som Berlingske Business omtaler. Den viser, at mange boligkøbere ikke skelner til, hvor stort energiforbruget er i deres kommende hus.
Det er Jan Schøtt-Petersens indtryk, at når en køber sætter sin endelige underskrift på en ejendomshandlen, er det i høj grad hjertet, der trumfer fornuften.
- Når vi sidder i købersituationen, oplever vi, at køberen er i en følelsesmæssig fase, snarere end i en fornuftmæssig fase, siger Jan Schøtt-Petersen.
- Det betyder, at rådgivningen, vi giver omkring energi og varmeforsyning, trænger i baggrunden. Så vil de hellere bruge lidt flere penge på at varme boligen op.
Jan Schøtt-Petersen bliver tit overrasket over, at det ikke har større betydning. Desuden oplever han sjældent, at købere opgiver at skrive under på et boligkøb, hvis huset har et dårligt energimærke.
Så selv om boligadvokater vejleder den kommende husejer i forhold til energimærkerne, nytter det sjældent.
- Køberne vælger ud fra boligens samlede herlighedsværdi. Det er eksempelvis beliggenheden og husets fremtræden i stedet for de hardcore facts, som jo ellers bør være fremme i pandebrasken, siger Jan Schøtt-Petersen.
Landsformanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, siger, at man skal være forsigtig med at sætte sit hus i stand og energiforbedret, inden man vil sælge det.
I stedet skal man isolere, udskifte vinduer og lignende, mens man selv bor i det og kan nyde godt af besparelserne.
- Det er jo en slags dummebøde, man kommer til at betale, hvis man skal sætte prisen ned på et hus med dårligt mærke. I stedet kunne man måske i ti år have fået en gevinst med færre udgifter til vand og varmt vand, siger han.
/ritzau/