Stjernen på det danske håndboldlandshold, Joachim Boldsen, bliver præsenteret i AaB Håndbold onsdag eftermiddag. Han er blandt andet blevet lokket til Nordjylland af en hyre, der er uhørt høj i dansk håndbold.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer han til at tjene 3,5 millioner kroner om året. Det er det samme, som han i øjeblikket tjener i Flensburg-Handewitt. Boldsen havde håbet, at han kunne slippe med at betale 25 procent i skat via den såkaldte forskerordning, men den gik ikke, fordi han har haft en lejlighed i København i de fem år, han har spillet i Tyskland.
»Og jeg vil ikke gå ned i løn i forhold til nu«, sagde den 28-årige playmaker i sidste uge til avisen.