Efter mindre end et døgn bag tremmer har 28-årige Edwin Valero begået selvmord ved at hænge sig selv i sit eget tøj.
Den venezuelanske bokseverdensmester i letvægt blev anholdt i går for drabet på sin 24-årige kone, Jennifer Viera.
Bokseren havde ifølge nyhedsbureauet AP tilstået drabet, der blev begået på et hotelværelse i byen Valencia små 200 kilometer øst for Venezuelas hovedstad Caracas.
Edwin Valero har tidligere været i politiets søgelys for vold mod sin kone, mor og søster.