Ole Michelsen mistede i januar sin datter efter lang tids kræftsygdom, men det ser ud som om, at Bogart-værten har fået kræfterne tilbage igen, for han har sagt ja til i fremtiden igen at vejlede biografgængere om film.
Michelsen, der har stået i front for tv-programmet 'Bogart' i 17 år, starter igen fra den 18. februar og vil for fremtiden hvert forår og efterår befinde sig på Hovedbiblioteket i Århus, hvor han i programmet 'Gensyn med Bogart' vil sende live-udsendelser.
Det er også muligt selv at møde værten selv, da FOF, der står bag, sælger billetter til arrangementet, skriver guide.dk.
Filminteresserede vil blandt andet høre om Niels Arden Oplevs kommende film 'Mænd der hader kvinder', som er baseret på Stieg Larssons bog ved samme navn.