Efter 13 år udkommer nu en bog, hvor det blandt andet hævdes, at chaufføren ikke var fuld, da prinsesse Diana og hendes kæreste Dodi al Fayed døde i en bilulykke i en tunnel i Paris.
Det er journalisten John Morgan, der står bag bogen.
John Morgan har brugt fire år på at gennemgå materiale, der aldrig blev fremlagt under høringen og afslører nu nye detaljer.
Dengang viste undersøgelser nemlig, at chauffør Henri Paul, der også omkom i ulykken, havde tre gange så meget alkohol i blodet som den tilladte promillegrænse i Frankrig. Det skriver Daily Express.
Journalisten mener, at det er løgn, da blodprøver, der afslørede, at Henri Paul kørte spritkørsel, stammede fra en anden person.
"DNA prøver taget fra Henri Paul under obduktionen, og som med sikkerhed er hans, er aldrig blevet testet for alkohol," skriver John Morgan blandt andet i sin 700 lange sider bog.
Journalisten kræver en ny afhøring af de to læger, der obducerede Henri Paul.