Efteråret sidste år sluttede med, at antallet af ledige voksede med 1200 personer i november. Det bekræfter tal fra Danmarks Statistik.
Allerede i december viste de første tal fra Danmarks Statistik, at der var en stigning i ledigheden på vej. Fredag er de tal blevet bekræftet.
Samtidig viser en opdatering af tal fra tidligere på efteråret sidste år, at ledigheden faktisk begyndte at stige tidligere end hidtil antaget.
Over august, september og oktober var der 1700 flere ledige, end Danmark Statistik hidtil har antaget.
900 af dem blev ledige i oktober, og det betyder, at ledigheden efter flere måneders fald allerede begyndte at vokse i oktober - omend marginalt.
Skiftene er dog så små, at de ikke ændrer ved arbejdsløsheden i procent. Den ligger stabilt på 2,6 procent af arbejdsstyrken. Det vil sige, 2,6 procent af den del af befolkningen, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.
/ritzau/