Den er årets fest i det københavnske bøsse-miljø.
Copenhagen Pride bliver årligt fulgt af op imod 50.000 mennesker, men nu ser den sidste dans ud til at have fundet sted i byens gader.
Ifølge B.T. har politikerne i Københavns
Kommunes kulturudvalg lukket for pengekassen, og uden økonomisk støtte kan festen ikke løbe rundt.
- Hvis
vi ikke opnår støtte til paraden, kan vi ikke gennemføre den. Vi har
brug for mindst 150.000 kr, siger formand for Copenhagen Pride, Morten
Hougaard til B.T.
Kommunen har netop vendt tommelfingeren nedad for en ansøgning om støtte på 260.000 kroner, og derfor har bestyrelsen i Copenhagen
Pride indkaldt til stormøde 25. februar med et eneste
punkt på dagsordenen: At lukke foreningen.
Det får dog ikke Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev (V), til at vakle.
- Jeg synes, at paraden er en både
festlig og meget vigtig begivenhed for København. Men jeg kan ikke
ændre på reglerne. Jeg har heller ikke en ekstra pose penge, som jeg
bare kan finde frem, siger hun til B.T..