George Michael ser ud til at være i en midtvejskrise.
Han har ikke blot en nylig afsonet fængselsstraf bag sig, nu er han også blevet forladt af sin kæreste gennem15 år, Kevin Goss, det erfarer The Sun.
En kilde tæt på parret siger, bruddet har været undervejs i lang tid.
"Der er grænser for, hvor mange chancer Kenny var klar til at give George. Kenny har været meget loyal, men det har ikke altid være gengældt."
Her bliver der refereret til sidste års fængselsdom, som den tidligere Wham!-stjerne fik. Han blev fængslet i otte uger for at have været i besiddelse af cannabis og kørt i bil, imens han var under påvirkning af narkotika.
Popstjernen med de græske rødder har tidligere været frakendt førerretten i to år, efter han i 2007 fik en dom for uegnet kørsel.
Den 47-årige sangstjerne afviser umiddelbart efter avisens afsløring, at der skulle være sket et brud. Det gør han i talkshowet, "The Wright Stuff"
"Den historie skal I ikke tro på. Vi har haft vores kriser, men han har aldrig haft problemer med min livsstil. Jeg elsker Kenny højt".
Kenny Goss har ikke kommenteret på sagen.
Kilde: The Sun