Madeleine, prinsesse af Sverige, har fundet sig en ny filejs.
Det drejer sig om den 35-årige børsmægler Chris O'Neill, som lever det stilrene finansmands-liv fra et kontor i hjertet af Manhattan, New York.
Begge bor i storbyens Upper East Side og hænger ud med en eksklusiv, svensk klike af journalister, stylister, festarrangører og modeller. Det var i disse cirkler, at den 29-årige prinsesse i sommers mødte børs-Chris, skriver Aftonbladet.
"Det er uklart, om det handler om et hundrede procent seriøst forhold, men de har datet et stykke tid. Det er en kærlighedsaffære," siger en kilde til avisen.
"De spiser middage sammen og ses ofte ude sammen. De virker til at have det godt, og hun er altid rigtigt glad, når hun er sammen med ham," hedder det.
Chris O'Neill kommer fra en mondæn familie med rigeligt på bankbogen, og han har blandt andet gået på kostskole i Schweiz.
Kilde: Aftonbladet