Af Anders Heisselanhe@dny.dk@BRØD:John og Anne-Grethe Larsen fra Horslunde på det vestlige Lolland er enige. I 11 år har de været plejefamilie for anbragte børn, og lige nu er to piger på 9 og 12 år anbragt hos dem. Og trods deres normale optimisme får de en dårlig fornemmelse i maven over de planlagte besparelser.»Hvis man tager en ung mand på 18 år for tidligt væk fra sin plejefamilie, er risikoen meget stor for, at han kommer til at koste kommunen mere end det, kommunen tjener ved at hive ham tidligere væk. Uden det rette netværk kan han falde tilbage til det samme mønster af måske vold eller kriminalitet, som han er fjernet fra. Og det vil ingen være tjent med. Hverken kommunen eller den 18-årige,« siger John Larsen fra køkkenbordet.

Kedelig rekord

Lolland Kommune besætter med 300-400 anbragte børn på institutioner og i plejefamilier en kedelig rekord som den kommune i landet, der har flest anbragte børn per indbygger. Og med en udgift, der forholdsmæssigt er tre gange så stor som landsgennemsnittet, dræner det kommunekassen. Derfor skal der hentes 25 millioner kroner ved at både at anbringe børnene senere og sluse dem ud tidligere, ifølge kommunaldirektør Thomas Knudsen.

Sikker base

Men det ville være forkert, siger Anne-Grethe Larsen.»Vi gør det jo ikke for pengene, og selvom vores plejebørn bliver sluset tidligere ud, har de stadig os som en sikker base. Men det gælder ikke for alle, og hvis du først fjerner børn og unge fra plejefamilien eller institutionen, fjerner du hele sikkerhedsnettet under dem. Og hvem skal så hente dem op fra krisen, når kommunekontoret har lukket klokken 16.00,« spørger Anne-Grethe Larsen.

Hber vi ikke skal spare

»Men forhåbenligt bliver de mange besparelser ikke til noget,« siger Anne-Grethe og John næsten i kor.»Grundlæggende er jeg optimistisk ved at samle de syv kommuner til en. Alle vil blive behandlet ens og der kommer mere faglig ekspertise. Jeg tror, det kommer børnene til gode,« siger John Larsen.