Filmfestvalen BUSTER foregår i de københavnske biografer fra den 18. september og ti dage frem.
Der bydes på forskellige filmoplevelser, workshops og events til alle mellem 3 og 19 år, men man må gerne tage sine forældre eller onkler og tanter med.
Fra fredag til søndag afvikles finalen OREGON - den landsdækkende konkurrence for unge filmskabere - i Cinemateket i Filmhuset. De nominerede film blev valgt ved regionale filmfester i starten af sommeren, og det er nu, det skal afgøres, hvem der er Danmarks bedste filmskaber under 20 år.
Publikum kan deltage i kurser, se film, komme til prisoverrækkelsen og få et indblik i, hvad der sker blandt de helt unge i branchen.
Der vil også være premiere på den amerikanske udgave af seersuccesen 'Kærlighed ved første hik', der har fået navnet 'The First Time'.
Alle billetter til Buster koster 15 kroner.