»Der skete jo ikke noget.«

Sådan er logikken blandt børn, når de er sluppet godt fra noget, de ikke måtte. Men mange forældre tænker også sådan, når det handler om at lade barnet være alene hjemme.

»Det er mit indtryk, at mange forældre lader børn være alene hjemme før 10-årsalderen. Det kan børn også godt. Problemet er bare, at man ikke kan stole på, at et barn under 10 år reagerer hensigtsmæssigt, hvis der sker en ulykke, eller der sker noget uforudset,« siger den erfarne sundhedsplejerske og brevkasseredaktør Benedikte Hertel. Derfor råder hun forældre til, at børn ikke er alene hjemme, før de er 10 år. Og det samme gør børnepsykologen Margrethe Brun Hansen.

Regn med det værste

»Som forældre er man nødt til at forestille sig, at der kan ske noget uforudset. Børnene vil måske lave varm kakao, og så brænder de sig. Eller de skærer en skive brød og rammer fingeren. Så skal man være sikker på, at børnene ved, hvordan man skal reagere i en sådan situation. Og det kan man først regne med, når barnet er omkring 10 år,« siger Margrethe Brun Hansen. Så selvom det er fristende at smutte på indkøb, mens børnene ser tv, så er det ikke noget børneeksperterne anbefaler. Men fra 10-årsalderen er det o.k., og her er det en god idé at forberede barnet.

»Barnet skal selv have lyst til at være alene hjemme, men man kan godt forberede barnet ved at fortælle, hvad han skal gøre, hvis der sker noget,« forklarer Benedikte Hertel. Men man skal også passe på, at man ikke overfører sin egen angst på barnet, for angst smitter, forklarer familieterapeuten Christina Sand Jespersen:

»Hvis man som forældre er meget bekymret og ser ulykker alle vegne, så vil børnene også blive mere bekymrede. Man skal selv turde give slip, for at barnet tør give slip. Det er også et forældreansvar at lære børn at have tillid til egne evner,« siger hun og understreger, at man skal huske, at målet er at hjælpe barnet til at blive selvstændigt i et tempo, der tager hensyn til, hvad det enkelte barn kan klare.