Snefnug tør – mennesker dør.
Børnebogsforfatter Ann Bøtker har skrevet en børnebog om døden. Fnugget hedder den. I bogen tør en piges elskede snefnug. Pludselig er det væk, men hvor er det egentlig blevet af? Det spekulerer pigen meget på.
Døden bliver tabuiseret
Hvorfor har du skrevet en bog til børn om døden?
»Jeg ville gerne skrive en bog, som kunne hjælpe voksne til at snakke med børn om døden: Hvad er døden for noget? Hvor forsvinder de døde hen? Hvordan kan livet gå videre efter døden? For døden bliver så let tabuiseret,« siger Ann Bøtker.
Hun mener, at børn har brug for at lære om døden. Fordi den er det eneste, vi kan være sikre på, at vi alle bliver nødt til at for- holde os til – også vores børn.
Hvordan kan voksne bedst snakke med børn om døden?
»Det gælder om at gå med på børns fantasier. For børn gør sig en masse tanker, forestillinger og fantasier omkring døden, når de møder den,« siger hun og nævner som eksempel:
»Da min mands far døde, fortalte min dreng: Jeg har en lille klokke oppe i panden, der ringer, når jeg vil tale med farfar. Så er det, at det gælder om at anerkende barnets forestilling ved at spørge: Hvad snakker I så om? «
Giv børnene tid
Ann Bøtker mener nemlig, at børn har brug for, at de voksne legitimerer børns tanker frem for at gøre dem forkerte og mærkeli-ge.
Hvad kan de voksne ellers gøre?
»Det gælder om at fylde lidt på med nogle snakke, give lidt tid til reflektion, fylde lidt på, give lidt tid,« siger Ann Bøtker.
For børn har både brug for at snakke og at sidde og tænke lidt for sig selv, mener hun.
Fnugget er skrevet til de 3-6 årige børn.