»Skal vi lege dødsulykke?« Sådan lød spørgsmålet ude på legepladsen, efter to børnehavepædagoger kørte galt og døde. Børnene legede ulykke. Mens de voksne var lammede af sorg.
Kommer videre
Den oplevelse fik skolelærer og børnebogsforfatter Ann Bøtker til at tænke over, at børn bruger fantasien og legen til at begribe og tackle døden.
»Jeg kunne se, at børn bruger legen til at komme videre,« siger Ann Bøtker, der havde set det samme gøre sig gældende blandt hendes elever.
Ifølge sorgterapeut Anna Prip Brandt er det helt rigtigt set, at børn bearbejder sorg gennem leg:
»Børn ramt af sorg får sorgen bearbejdet gennem kreativ udfoldelse, samtale og kropslige aktiviteter.«
Så voksne skal glemme deres forventninger om, at kun gråd kan udtrykke og bearbejde sorg.