Verdens største producenter af smartphones, elektroniske gadgets og elbiler gør stadig alt for lidt for at stoppe menneskerettighedskrænkelser i deres leverandørkæder på trods af, at Amnesty International for små to år siden påviste, at de batterier, der indgår i mange af deres produkter, kan forbindes direkte til børnearbejde i kobolt-miner i DR Congo.

I en ny rapport med titlen "Time To Recharge" har Amnesty International udarbejdet en rangliste over 29 industrigiganter som Apple, Samsung, Microsoft, Dell, BMW, Renault og Tesla baseret på, hvor meget de har gjort for at forbedre deres koboltudvinding siden januar 2016. Undersøgelsen viser, at mens en håndfuld virksomheder har gjort fremskridt, så halter resten langt bagefter, når det gælder basale forholdsregler som at undersøge deres leverandører i DR Congo.

"Vores oprindelige undersøgelse fra 2016 viste, at kobolt, som bliver udvundet af børn og voksne under forfærdelige arbejdsvilkår i DR Congo, indgår i leverandørkæden hos nogle af verdens største brands. Da vi henvendte os til disse virksomheder, var vi alarmerede over, at mange helt undlod at stille helt simple spørgsmål til, hvor deres kobolt kommer fra", siger Seema Joshi, der er leder af Amnestys Business and Human Rights afdeling.

"Næsten to år senere ser vi, at nogle af verdens største og rigeste selskaber stadig finder på undskyldninger for, hvorfor de ikke undersøger deres leverandørkæder. Selv de virksomheder, der rent faktisk undersøger det, vil ikke offentliggøre informationer om de overgreb og den udnyttelse, de opdager. Hvis virksomhederne famler i blinde, så gør forbrugerne det også", siger Seema Joshi.

Over halvdelen af verdens kobolt, som er en nøglekomponent i litium-ion batterier, kommer fra DR Congo, og 20 procent af det bliver udvundet med håndkraft i minerne. Amnesty International dokumenterede i 2016, at børn og voksne arbejder i smalle, udgravede tunneller med høj risiko for dødelige sammenstyrtninger og alvorlige lungesygdomme. Amnesty sporede kobolt fra disse miner tilbage det kinesiske firma Huayou Cobalt, hvis produkter derefter ender i batterier, som bruges i elektronik og elektriske biler.

"Dette er et afgørende øjeblik for at skabe forandring. Mens efterspørgslen på genopladelige batterier bare stiger og stiger, så har virksomhederne et ansvar for at bevise, at de ikke profiterer af den elendighed, som minearbejderne oplever, når de arbejder under elendige forhold i DR Congo. Fremtidens energiløsninger skal ikke bygges på menneskerettighedskrænkelser", siger Seema Joshi.

Rapporten "Time To Recharge" undersøger, om Huayou Cobalt og 28 andre virksomheder med forbindelser til selskabet, eller som sandsynligvis indkøber kobolt fra DR Congo, har gjort fremskridt, siden risikoen for børnearbejde først blev afsløret i januar 2016.

Amnesty har kortlagt virksomhedernes politik på baggrund af de fem kriterier, der reflekterer internationale standarder, herunder at virksomheder skal udvise rettidig omhu (due diligence) i kontrollen med deres leverandørkæde, og at virksomheder skal være transparente, når det gælder risikoen for menneskerettighedskrænkelser i produktionen. For hvert kriterium har selskaberne fået en bedømmelse som enten "ingen handling", "minimum", "moderat" eller "tilstrækkelig".

Ingen af de 29 virksomheder tager de fornødne forholdsregler for at overholde internationale standarder, selv om alle virksomhederne ved, at menneskerettighedskrænkelser og udnyttelse af arbejdere er tæt forbundet med produktionen i kobolt-minerne.

Tidligere i år blev Apple den første virksomhed til at offentliggøre navnene på sine kobolt-leverandører, og Amnestys research viser, at Apple i øjeblikket er brancheførende, når det gælder ansvarlig kobolt-udvinding. Siden 2016 har Apple engageret sig aktivt med Huayou Cobalt for at identificere og håndtere børnearbejde i leverandørkæden.

Dell og HP har også vist tegn på forbedring, i det de er begyndt at undersøge deres forbindelser til Huayou Cobalt, og de har også indført nogle stærke politikker for at afsløre menneskerettighedskrænkelser i deres leverandørkæder. Men de andre 26 virksomheder har gjort alarmerende små fremskridt.

Microsoft er blandt de 26 virksomheder, der nægter at offentliggøre detaljer om deres leverandører af kobolt. Det betyder, at Microsoft ikke engang lever op til de mest basale internationale standarder på området. Lenovo ligger på samme lave niveau og har kun taget minimal handling for at identificere links til Huayou Cobalt og minerne i DR Congo.

Amnesty Internationals tidligere research påviste en overvældende risiko for, at kobolt, der er udvundet af børn i DR Congo, ender i batterier i elbiler. Den nye rapport fra Amnesty viser, at særligt producenterne af elbiler halter bagefter resten af elektronikbranchen, når det handler om at sikre ordentlige arbejdsforhold og undgå børnearbejde.

Bilproducenterne Renault og Daimler adskiller sig særligt negativt og lever ikke op til de internationale minimumstandarder for due diligence og rapportering. Det efterlader store blinde vinkler i deres leverandørkæder. BMW gør det bedst blandt de elbilproducenter, der er undersøgt. BMW har blandt andet indført nye retningslinjer for deres brug af kobolt, men de nægter fortsat at offentliggøre deres leverandører af kobolt.

"Kobolt spiller en vital rolle for bæredygtige energiløsninger. Det er en nøglekomponent i batterier i elektriske biler og kan også spille en vigtig rolle i udviklingen af grønne teknologier som vindmøllefarme og solenergi. Men efterspørgslen på kobolt kan samtidig være medvirkende til at fortsætte menneskerettighedskrænkelser og børnearbejde, hvis ikke virksomhederne er sig deres ansvar bevidst", siger Joshua Rosenzweig, der er chefrådgiver i Amnestys Business and Human Rights afdeling.

"I takt med at efterspørgslen på elbiler stiger, er det vigtigere end nogensinde, at de virksomheder, der producerer dem, rydder op i egne rækker", siger Joshua Rosenzweig.

I kølvandet på Amnestys 2016-rapport har regeringen i DR Congo nedsat en særlig komite, som skal forhindre brugen af børnearbejdere i landets miner, men først fra 2025. Tilsvarende har det kinesiske selskab Huayou Cobalt, som er bindeleddet mellem minerne og de store elektronikgiganter, gjort små fremskridt siden Amnestys 2016-rapport, men det er langt fra nok.

Amnesty opfordrer alle de 29 selskaber til at påtage sig et ansvar for at overholde internationale standarder og redegøre for deres leverandørkæder og deres vurdering af risikoen for menneskerettighedskrænkelser.