Hvis forældre rammes af kræft, klarer børnene sig dårligere til eksamen i folkeskolen, viser et nyt studie.
Børn af forældre med kræft klarer sig dårligere til eksamen i 9. klasse end andre børn.
Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Epidemiology and Community Health.
Studiet viser, at gennemsnitskarakteren for de børn, der havde haft en alvorlig syg forælder, var et kvart point lavere end for de resterende elever.
- Det, vi kan se ud fra studiet, er, at tidlige livsbegivenheder er afgørende, også for de små børn.
- Det ser ud til at have betydning for deres skolegang, og det kommer til at afspejle sig senere i deres liv, siger professor Anne-Marie Nybo Andersen, som er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Børnene havde ud over lavere eksamenskarakterer også en højere risiko for at være i den nederste del af indkomstspektret, når de var blevet 30 år, viser studiet.
- Nogle vil måske tænke, at fundene kunne skyldes, at de forældre, som får kræft, selv er dårligere uddannede.
- Men vi har taget højde for forældrenes uddannelsesniveau, så vi tror på, at det her er et resultat af den belastning, som børnene har haft i deres barndom, siger professoren bag studiet.
At børn, hvis forældre har fået kræft, mens de var under 18 år gamle, klarer sig dårligere i skolen, overrasker ikke børn- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse Per Bøge.
- Selv de børn, som oplever, at far eller mor overlever sygdommen, vil have et pres inde over sig. De har hele tiden sygdommen med som en blind passager.
- Derfor går rigtig meget fokus på mors eller fars sygdom, og hvordan skal man så kunne koncentrere sig? spørger han.
Han peger på, at det er vigtigt, at skolerne har en handlingsplan til at håndtere børn i sorg, lige som at de bør have en sorggruppe til dem.
- Det er et massivt pres, som ligger på børnene, men det kan vi som voksne være med til at løfte, forklarer Per Bøge.
Studiet, der dækker alle kræfttyper, er foretaget på baggrund af data fra alle børn, som blev født i Danmark fra 1978 til 1999, og deres forældre.
Data fra omkring én million danskere er således blevet undersøgt.
/ritzau/