Regeringen er parat til at ændre udlændingeloven, så man ikke udvises, hvis den herboende ægtefælle dør. Også med tilbagevirkende kraft, hvis alle Folketingets partier bakker op.
Men der bliver ikke tale om, at kigge på andre områder eller andre sager, hvor udlændingeloven kan have haft utilsigtede konsekvenser, fastslår justitsminister Morten Bødskov (S).
- Det er det her, vi taler om. Der er ikke tale om en generel revision af udlændingeloven, siger Bødskov til Ritzau.
Efter et tiltagende politisk krav om at gribe ind for at hjælpe syvårige Im Nielsen og hendes thailandske mor, der er blevet udvist, efter at Ims stedfar døde sidste år, har regeringen droppet den principielle afvisning af lovgivning med tilbagevirkende kraft.
- Det her er en ulykkelig sag, og derfor har regeringen sagt, at vi er parat til at ændre lovgivningen fremadrettet.
- Nu er der flere af Folketingets partier, som har antydet, at man skal se på mulighederne for at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Derfor inviterer vi til et møde, så partierne får lov til at fremlægge deres synspunkter, og så vil vi høre på dem der.
- Men det er et meget principielt spørgsmål, og hvis vi skal den vej, så mener jeg, det er rimeligt, at så bakker alle partier op, siger Bødskov, som vil have sikkerhed for, at der også er opbakning til loven efter et regeringsskifte.
Er du ikke ærgerlig over, at I ikke har ændret reglerne tidligere? I kunne jo godt have taget fat på det her tidligere i jeres regeringstid, inden Im og hendes mor blev udvist?
- Jeg har godt lagt mærke til, at der er nogen, der påstår, at jeg kan gribe ind i enkeltsager. Det kan jeg ikke. Det er sager, der behandles uafhængigt af Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og nu også af Byretten i Hjørring her i den konkrete sag.
Men I kunne jo godt have kigget på noget før, om lovgivningen skulle ændres?
- Det ville være et brud på loven, hvis jeg bryder ind i enkeltsager og ændrer lovgivningen på baggrund af en enkeltsag. Det kan jeg ikke gøre. Jeg kan ikke gribe ind i enkeltsager. Sagen har kørt sin gang, vi har set konsekvenserne af det, og så siger vi, at nu er vi klar til at ændre lovgivningen fremadrettet.
Men du har været gjort opmærksom på den konkrete sag siden december 2012. Kunne du ikke have indkaldt til et møde med Folketingets partier, om hvordan man kan ændre lovgivningen, noget før?
- Jeg kan forsikre dig om, at som minister for udlændingeområdet, så får man rigtigt mange henvendelser om konkrete sager, om lovgivningen og dens konsekvenser. Derfor er det rigtige at gøre, at når man har en sag, der er afsluttet ved byretten, og ser, at den har urimelige konsekvenser, så kan man ændre lovgivningen, siger han.
Justitsministeren vil derimod godt kritisere de borgerlige oppositionspartier for ikke at have ændret på reglerne, mens de sad på ministerkontorerne.
- Man skal huske på, at de her regler har eksisteret siden 1983. Særligt partiet Venstre, som nu er klar til at ændre reglerne, skylder en forklaring på, hvordan det kan være, at de ikke gjorde det, dengang de selv havde magten.
/ritzau/