Filmatiseringen af Erling Jepsens roman 'Frygtelig lykkelig' blev den helt store vinder, da der i aftes blev uddelt Bodil-priser i København.
Filmen var ligesom ved Robert-uddelingen tidligere på året aftens mest vindende fim.
Instruktør Henrik Ruben Genz hev prisen for bedste danske film hjem, og filmen modtog også priserne for bedste mandlige og bedste kvindelige skuespiller, som gik til Jakob Cedergren og Lene Maria Christensen, mens Kim Bodnia modtog en fin hvid statuette for bedste birolle.
Bedst kvindelige birolle gik til Sarah Boberg for filmen 'To verdener'.
Årets Æres-Bodil gik til Jørgen Leth, der havde sendt en takketale, som var optaget på en haitiansk kirkegård.