Af Rikke
Berg
Bob Dylan spiller både i Jylland og i København på sin Europaturné, skriver han på sin hjemmeside. Det er imidlertid kun muligt at få bekræftet at den ene af koncerterne finder sted.
Den første Dylan-koncert skulle angiveligt foregå i Forum i København 2. april, men det afviser Forum København at have noget som helst kendskab til. Heller ikke Forum Horsens kender noget til en koncert med Bob Dylan. Så det kan ikke blot være fordi, der er skrevet forkert på hjemmesiden. Helt sikkert er det dog, at de jyske fans kan gå til koncert den 5. maj, hvor han spiller i Messecenter Herning. Det bekræfter centeret.
Ifølge bookingbureauet DKB Motor skulle der onsdag komme en afklaring på, hvor mange koncerter Bob Dylan spiller, og hvor han spiller dem.
Bob Dylans seneste album, ’Modern Times’, udkom i efteråret efter fem års pause.