Håndboldspilleren Bo Spellerberg har spillet i KIF Kolding siden 2002, men nu er det slut.
Den schweiziske klub TSV St. Otmar Handball skriver på sin hjemmeside, at den har fået tilgang af den tidligere danske landsholdsspiller.
Dermed bliver den bedste danske håndboldrække, 888 Ligaen, samtidig en profil fattigere. Spellerberg var med 149 mål nummer tre på topscorerlisten i den seneste sæson.
Her klemte KIF Kolding København, som klubben hed på daværende tidspunkt, sig med i slutspillet, men det blev ikke til en plads i semifinalen.
38-årige Spellerberg er noteret for 245 landskampe, og han var blandt andet med til at vinde EM-guld og VM-sølv to gange.
Spellerberg var i den forgangne sæson involveret i en sag, hvor han blev tildelt en spilledags karantæne af Disciplinærinstansen for at råbe "hvor er I elendige, mand" til dommerne.
Han afsonede sin karantæne, men fik siden medhold i sin appel til den højeste instans i dansk idræt, Appelinstansen i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), som ophævede karantænen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.