Lars Ulrichs barndomshjem i Hellerup er til salg igen. Denne gang er prisen faldet fra 48 millioner kroner i januar til "kun" 41,5 millioner kroner!
Det skriver Boliga.
Lars Ulrichs barndomshjem, en majestætisk ejendom på Lundevangsvej 12 i Hellerup, blev oprindeligt sat til salg for 48 millioner kroner i januar, men blev igen taget af markedet i maj. Nu er huset til salg igen - denne gang altså 6,5 millioner kroner billigere.
Den eksklusive ejendom har alt, hvad hjertet kan begære. Beliggende i det eftertragtede ambassadekvarter i Hellerup, er huset en arkitektonisk perle fra 1818, der byder på både bolig- og erhvervslejemål. Huset har et samlet areal på 538 kvadratmeter, heraf 271 kvadratmeter bolig og 267 kvadratmeter erhverv.
Se villaen her.
Lars Ulrichs Metallica spiller i Parken i København den 14. og 16. juni 2024.