Seks måneders fængsel. Det blev en 28-årig brandmands pris for at lade en 11- og en 14-årig pige give sig et blowjob.
Dommen faldt her i eftermiddag i Københavns Byret, og den dømte ankede prompte til landsretten, hvorefter han blev løsladt.
I retten tilstod den 28-årige, at han havde fået oralsex af de to småpiger, men hævdede ikke at kende deres alder.
Den dømte indrømmede dog, at han godt vidste, de to piger var under 15 år. Men eftersom han troede, den seksuelle lavalder var 14 år, vidste han ikke, han havde gjort noget forkert.
Anklageren havde krævet halvandet års fængsel samt frakendelse af retten til at have med børn at gøre i arbejdssammenhæng.
Forsvareren plæderede derimod for, at dommen skulle gøres betinget, da den dømte allerede har siddet godt to måneder i varetægtsfængsel.