Det er langtfra politiske temaer som ældreomsorg og sundhed, der har præget den sidste måneds kommunalvalgkamp i Norge. I stedet har de norske mediers valgdækning været domineret af en række politiske skandaler.

Værst er det gået ud over det konservative parti Høyre. Først var der afsløringen af Høyrepolitikeren og Oslo-ordføreren Per Ditlev-Simonsens hemmelige bankkonto i Schweiz, der resulterede i, at han trak sig den 22. august. Dagen efter udnævnte Høyres ordførerkandidat i Oslo, Fabian Stang, sig selv til Ditlev-Simonsens afløser på direkte tv til hans partifællers og oppositionspartiernes store overraskelse. Stang gjorde sig også uheldigt bemærket sidste sommer, da han nøgenbadede til en fødselsdagsfest og billederne af hans bagdel efterfølgende dominerede landets aviser.

Det hjalp heller ikke på partiet Høyres troværdighed, at politikeren og bystyrerepræsentanten Toril Fiskerbrand i sidste uge udtalte sig racistisk til en reporter fra NRK med skjult mikrofon. Kort efter valgte Fiskerbrand at trække sig.

Politisk farce

Men den politiske norske valgfarce stoppede ikke der. Efter en middag med producenten af jægerflyet JAS Gripen i forrige uge blev Stein Ørnhøi fra Sosialistisk Venstreparti nemlig hængt ud i medierne for sin rolle som våbenlobbyist.

Ifølge en undersøgelse af medieovervågningsselskabet Cision Norge, har de fire enkeltsager tilsammen fået tyve procent af dækningen i den sidste måneds tv- og radioindslag om norsk politik. Men ifølge de første stemmeoptællinger, har de politiske skandaler ikke påvirket valgresultatet. Det fortæller Gunnar Thorenfeldt, der er politisk journalist på den norske avis Dagbladet.

»Skandalerne ser ikke ud til at have indflydelse på valgresultatet. Den sidste meningsmåling viser faktisk, at Høyre, der især har været ramt af skandaler, står til at få lige så mange mandater som Fremskridtspartiet. Derimod ser det ud til, at Sosialisisk Venstreparti og Kristeligt Folkeparti går tilbage,« siger Gunnar Thorenfeldt.

Lav valgdeltagelse

Ved kommunevalget i 2003 oplevede Norge den laveste valgdeltagelse siden 1922, og i dag lå deltagelsen kun omkring 50 procent. Ifølge Gunnar Thorenfeldt er det primært unge og lavtuddannede normænd, der undlader at stemme. Men den lave stemmeprocent kan også skyldes, at Norge har oplevet et økonomisk opsving de sidste fem år.

»Norge har en god økonomisk situation og lav arbejdsløshed også for etniske minoriteter. Det går godt for landet, og derfor er de politiske modsætninger ikke så udpræget. Men der er heller ikke så stor forskel på de politiske kandidater, og det kan betyde, at folk undlader at stemme,« siger Thorenfeldt.

Han mener, at politikerne har manglet fokus på de forskellige ideologier under valget, og at resultatet derfor ikke kommer som en overraskelse.

»Ud over alle skandalerne, så har valgkampen været lidt forudsigelig. Det har ikke været et stort politisk tema, der har domineret valgkampen, og hele sagen om Fabian Stangs numse kom til at fylde mere i valgkampen end de politiske budskaber,« siger Gunnar Thorenfeldt.