Østjyllands Politi efterlyser nu en ældre mand, som tirsdag formiddag blottede sig foran en pædagog og en gruppe børn, der var på tur i Marselisborg-skoven i Aarhus.
Den kvindelige pædagog kontaktede politiet klokken 10.41 efter at en ældre mand havde blottet sig foran hende og børnene. Ifølge politiet opdagede børnene dog formentlig ikke, hvad der skete.
Manden beskrives som cirka 60 år, iført sixpence-hat og cowboybukser. Han kørte på en sort herrecykel med et hvidt net bagpå.
Har du oplysninger i sagen, kontakt da politiet på 1-1-4.