Statsminister Mette Frederiksen (S) er nævnt af finansmediet Bloomberg som en af de 50 aktører, der har været med til at definere det forgangne år.
Det skyldes, at hun er den yngste danske statsminister nogensinde, og at hun åbent sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, imod, da han tilbød at købe Grønland.
Hun er tillige den blot anden kvindelige statsminister i Danmark.
Trump tilbød at købe verdens største ø i august, men Frederiksen kaldte idéen for en "absurd diskussion" og understregede, at Grønland bestemmer selv.
Han følte sig tilsyneladende stødt og aflyste sit statsbesøg i Danmark i september med kort varsel.
Statsministeren får ros af finansmediet for at stå fast og bemærker, at Trump og Mette Frederiksen kort efter talte ud over telefonen, og at relationerne er intakte.
Bloomberg er et prominent medie og læses verden over. Analysen fra finansmediet er, at hun ved at ændre tonen i indvandrerdebatten kan have fundet en model til at puste nyt liv i venstrefløjen i Europa.
- Den 42-årige socialdemokrat vandt valget ved at gøre, hvad få andre venstrefløjspolitiske ledere i Europa har formået: at neutralisere indvandrerkritisk nationalisme.
- Hun erkender nødvendigheden af et stop for indvandring i et land, hvor alle har adgang til gratis sundhedsvæsen og uddannelse, men hun gjorde det uden at ty til fremmedfjendsk retorik, lyder begrundelsen.
Onsdag mødtes Frederiksen bilateralt med Trump i regi af et Nato-topmøde, hvor hun efterfølgende sagde, at hun sætter pris på den direkte dialog, de har.
Desuden indeholder Bloombergs liste eksempelvis klimaaktivist Greta Thunberg, det kvindelige amerikanske fodboldlandshold, den yngste selvskabte milliardær nogensinde, Kylie Jenner, Hongkong-demonstranter, samt en meget populær, friturestegt kyllingesandwich, der blev solgt på rekordtid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.