Var Svanen nu den med miljø? Eller sundhed? Og hvad med Blomsten?
Mange ved, at de officielle mærkningsordninger er et pejlemærke for produkter, der ikke indeholder skadelige stoffer for enten krop eller klode.
Men hvis du også skal holde tungen lige i munden for at huske, hvad det enkelte mærke egentlig repræsenterer, får du her en overskuelig guide.
Det er alle officielle mærker, som Forbrugerrådet Tænk også kan stå inde for.
- Det bedste valg er at gå efter Svanen, og så kan man kombinere det med et af allergimærkerne, altså Den Blå Krans eller AllergyCertified. Herefter er det en ekstra bonus at gå efter de økologiske certificeringer, siger Claus Jørgensen, som er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
1) Svanen og Blomsten
Svanemærket er det nordiske miljømærke, og det er meget udbredt på tværs af en lang række produktkategorier, uanset om man er på jagt efter vaskepulver, bleer eller kosmetik.
EU-Blomsten er den europæiske pendant, og den bliver derfor i højere grad brugt på produkter, der eksporteres på tværs af EU.
- Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter. Det sikrer mærkerne ved at se på hele livscyklussen, når der bliver stillet krav til de enkelte produkttyper. Det vil sige, at vi ser på alt fra råvarer til produktion, brug og recirkulering, forklarer Lisbeth Engel Hansen, som er kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
Selv om Svanemærket er et miljømærke, er der også krav til gavn for sundheden. Hvad de præcise krav er for at få Svanemærket, varierer efter produktkategorien.
- I for eksempel cremer og shampooer er der især stillet skrappe krav til kemikalier for at beskytte både miljø og forbrugere, mens der for eksempelvis printerpapir især er krav til bæredygtig skovbrug, energiforbrug og udledninger, siger Lisbeth Engel Hansen.
2) Den Blå Krans
Den Blå Krans er Astma-Allergi Danmarks allergimærke. Mærket tillader ikke parfume - hverken naturlig eller syntetisk - da begge kan være skyld i allergi.
Derudover tillades ikke formaldehyd eller formaldehydfrigørere. Heller ikke konserveringsmidlerne kathon, MI eller MCI er tilladt, da de kan give allergi.
Der tillades heller ikke kolofonium i produkter med Den Blå Krans. Det kan ellers findes i produkter lige fra kosmetik og hygiejnebind til lim og plaster, ifølge Videncenter for allergis hjemmeside.
Der findes også allergimærket AllergyCertified, som er internationalt, men er grundlagt i Danmark i 2015.
3) Ø-mærket
Det røde Ø-mærke er det danske statskontrollerede økologimærke. Her må kun bruges et minimum af sprøjtemidler og kunstgødning. Mærket bliver kun brugt til fødevarer.
For at fødevarer må kaldes økologiske, er kravet, at: "der enten er tale om uforarbejdede økologiske fødevarer, eller forarbejdede fødevarer, der minimum indeholder 95 % økologiske landbrugsingredienser," skriver Fødevarestyrelsen.
4) EU's økologimærke
Det grønne flag er EU's økologimærke. Tit vil de danske varer have både det danske økologimærke og EU-mærket.
- De er sådan set lige gode. Det røde Ø-mærke har dog nogle ekstra krav i forhold til pesticider, men det er den samme forordning fra EU, de lever op til, fortæller Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og tilføjer:
- Alt efter hvor man er i EU, kan der dog være nogle bestemte stoffer, man må bruge, fordi man har nogle særlige forhold.
5) Ecocert
Ecocert er en certificering, som bliver brugt til kosmetik og rengøringsmidler.
Her er der fokus på genanvendelige ressourcer og miljøvenlige processer.
Produkterne indeholder ikke gmo, parabener, phenoxyethanol, nanopartikler, silikone, PEG, syntetiske parfumer og farver eller ingredienser fremstillet af dyr - dog må det gerne indeholde ingredienser produceret af dyr som mælk og honning.
Ecocert-produkter skal også indeholde et minimum af plantebaserede ingredienser.
/ritzau fokus/