Det startede med et telefonopkald. Det ene opkald tog det andet, og med lidt hjælp fra medierne var der i løbet af en eftermiddag skabt en landsdækkende blokade.

Og den er der for så vidt stadigvæk, men ved Øresundsbroen er det kun, hvis man retter sig efter den. De forreste chauffører har fået en parkeringsbøde for ulovlig parkering, og så har politiet sagt, at de ikke må gå på motorvejen. Og det lader de flinke chauffører så være med, og det vil sige, at alle kan køre lige forbi og til Sverige, hvis de gider.

Men alligevel er chaufførerne beredt på, at blive der længe, siger Michael, der ikke vil af med sit efternavn, men holder fortroppen, mens talsmanden sover efter en lang nat.

- Vi bliver ved så længe, vi kan, siger Michael.

- Vi kører for nogle vognmænd, og det er trods alt deres køretøjer og dem, der bestemmer, hvor længe vi får lov. Men det har jo også noget og gøre med myndighederne. Bliver vi tvunget væk, så bliver vi nødt til at gå væk, men vi bliver ved, så længe vi kan. forklarer han, med en hue trukket godt ned over ørerne, for at holde efterårskulden ude.

Længere nede i køen har nogle stillet en parabolantenne ud i grøften, så det ser ikke ud til, at de har tænkt sig at smutte lige med det samme. Et andet sted har lemmingeeffekten ramt en udenlandsk lastbilchauffør, der per automatik har taget plads i køen.

- Hvad sker der, og hvor længe varer det, spørger han fortvivlet og bliver ikke glad ved tanken om, at det kan vare flere dage. Han har endnu ikke fundet ud af, at blokaden ved Øresundsbroen mest er til pynt.