Eagles: Long Road Out Of Eden (Universal)
Da ørnene i 94 smed et livealbum ud til alverdens hungrige fans, slog de selv fast, at de kun havde holdt en 14 år lang pause.
Nu – 28 år efter – udsender softrock-veteranerne så et studiealbum, der bestemt ikke har ladet moderne tider influere. Fint med mig!
Eagles er inkarnationen af klassisk westcoast, countryrock og radiopop tilsat lidt boogie og blues. De bevarer titlen som verdensmestre i vokalharmoni – som for eksempel på titelnummeret, der i karakter og samfundskritik fremstår som dobbeltalbummets nye Hotel California .
20 numre er dog for meget af det gode, for alt for mange af de nye ville man ikke bytte for de gamle.
RENÈ FREDENSBORG