I 1660 fik Danmark enevælde, det som vi i dag ville kalde diktatur. Kongen regerede gennem sine ministre, udstedte alle love og kunne omstøde alle domme efter lyst. Lysten er igen begyndt at indfinde sig på Christiansborg. Spøgelserne fra ruinerne under Slotsholmen er begyndt at gå i knoglerne på ministrene i 2018. Vores land er ikke truet af fremmede magter, der invaderer os, men af vores egne folkevalgte.

For ca. 100 år siden diskuterede man indædt den retsstat, som vi idag tager for givet. Noget af det, som blev diskuteret allermest blandt datidens politikere, redaktører og befolkningen, var principperne. Historien havde nemlig lært dem, at man blev nødt til at have nogle klippefaste holdepunkter. Nogle rettesnore. Folk var meget bevidste om, hvilke værdier man blev nødt til at beskytte, og hvad det var for nogle overgreb, man var nødt til at sikre os imod fra statsmagtens side. Den statsmagt som efter dagens mavefornemmelse gjorde som den lystede.

Hvordan forvalter vores folkevalgte politikere så denne arv. Jo, man er begyndt at glemme principperne, som forfædrene fandt så vigtige som det elementære grundlag for retsstaten.

I dag har vi har en justitsminister, der laver retspolitik på mavefornemmelse. Altså glemt er de vigtige rettesnore - principperne, fordi hvordan har landets justitsminister det i maven i dag. Hans højeste erklærede mål er at være tryghedsminister. Kun en ting er vigtigt. Det er befolkningens tryghed.

Det er svært at være uenig i, men han uddeler narresutter, for befolkningens tryghed kan man ikke garantere. Jo måske, hvis hver og en havde en politimand i hælene. Man kan prøve, som han gør, men hvad sker der så med de vigtige principper, hvis man KUN tænker på det, så glemmer man behændigt alt det, som vores forfædre var så bevidste om – nemlig principperne – de elementære retsprincipper som er så vigtige i en retsstat.

Vores land bliver i dag styret på mavefornemmelse. At lave retspolitik på mavefornemmelse er ikke kun historieløst og principløst, men i særlig skærpet grad bevidstløst. Vi har altså en justitsminister med ansvaret for at forvalte den tunge arv fra vores forfædre som udviser total mangel på forståelse for helt elementære principper i en retsstat.

Manden har en hel hær af uddannede jurister ved sin side. Hvorfor er der ikke én, der stopper denne ødelæggende praksis som man med et godt dansk ord kalder for pøbeljustits. Vi kunne jo kalde ham det passende navn Pøbel”justitsminister” Pape, eller bare PøbelPape, der som enevældens hersker laver politik på mavefornemmelser.

Retsstaten er en vigtig grundpille i et demokratisk samfund. Er demokratiet som vi har fået i arv ved at smuldre på vores vagt? Det er ser angiveligt sådan ud.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.