René Knudsen er Formand for HK Service Hovedstaden, som med sine mere end 24.000 medlemmer er Danmarks største lokalfagforening. René blogger om det moderne arbejdsmarked og fremtidens fagforening.
LIGE NU er der to helt centrale og vigtige skæringsdatoer på det danske arbejdsmarked og i dansk fagbevægelse.
Den 28. februar ved vi, om overenskomstforhandlingerne med staten ender med en aftale, en strejke eller en lockout, og d. 13 april ved vi om LO og FTF efter mange års fællesindsatser vil gøre alvor ud af samarbejdet og slå sig sammen i én ny stor hovedorganisation. I HK går vi helhjertet ind for en sammenlægning, fordi vi rent faktisk tror på, at vi er stærkere sammen, end hver for sig.
I 2017 havde vi overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Det endte med en god aftale, hvor lønmodtagerne, efter flere års krisetider, endelig fik anerkendelse og en stigning i real lønnen. Nu er det de offentligt ansattes tur, og også her mener jeg, at de sidste års krise-overenskomster skal erstattes af en anerkendelse og lønstigning til lønmodtagerne. Det er kun rimeligt.
Særligt de offentligt ansatte har i de senere år været hårdt presset på deres arbejde, blandt andet på grund af regeringens grønthøster, som uden hensyntagen til kvalitet og ansatte har udhulet den offentlige velfærd. Det kan vi ikke være bekendt. Hverken over for de ansatte, som løber stadigt hurtigere og hurtigere for at få arbejdspladsen til at hænge sammen, men heller ikke over for alle andre skatteydere, som oplever konsekvenserne af regeringens besparelser hver dag de pligtfyldigt trapper op til undervisning på landets skoler, oplever sygdom, eller sender deres børn i daginstitutioner. Statsministeren gentog i sin nytårstale, at ”det går godt i Danmark”. Er det så ikke på tide at lade det smitte af bredt i samfundet, og ikke kun komme de rigeste til gode med topskatte- og afgiftslettelser? For at bruge et af statsministerens egne udtryk: Det er rettidig omhu.
MAN BEHØVER ikke at kigge langt for at se, hvad vi kan opnå, når vi lægger kræfterne fælles. Netop overenskomstforhandlingerne i det offentlige er et godt eksempel på hvor meget vi kan opnå, når ingen bliver efterladt på sidelinjen. Når vi står sammen og afviser fortællingen om, at offentlige lønmodtagere er en møllesten om halsen på Danmark. Intet kunne være mere forkert.
Jeg har mange gange oplevet fagbevægelsen stå sammen når det gælder. Men der er alligevel noget der er anderledes nu. En stemning og selvforståelse. Vi har aldrig været tættere på hinanden i hovedorganisationerne end netop nu, og det er med god grund. Når mørke kræfter forsøger at bekæmpe den danske model og udhule vores velfærdssystem er det helt afgørende, at vi siger fra og sammen viser en anden vej. For det er jo netop dét, som regeringen forsøger, eksempelvis med lærerne: At omgå den danske model.
Samarbejdet om OK18 giver tydeligt en smagsprøve af hvor meget vi kan opnå, hvis vi til april endegyldigt får en ny hovedorganisation med 1.5 millioner medlemmer.
SOM FORMAND for en fagforening på det private arbejdsmarked har vi ikke mulighed for at sympatistrejke, hvis det kun er offentlige fagforeninger fra FTF, som strejker. Hvis vi får en ny hovedorganisation ser det dog helt anderledes ud fremover, og hvis muligheden skulle byde sig, vil jeg ikke være i tvivl: De offentligt ansatte har på lige kår med de privatansatte fortjent anerkendelse for deres hårde arbejde og gode indsats. Kom i gang!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.