JEG ER EFTERHÅNDEN ganske irriteret og frustreret over den stereotype måde, hvorpå vi iværksættere og direktører bliver afbilledet i landets medier og debatprogrammer.

Næsten uanset mediet så finder man på den ene side af diskussionen pædagogen, der er ræverød og vil have flere penge til det offentlige og på den anden side iværksætteren, der ønsker lavere skatter og mere til sig selv. Er det ikke på tide at få nuanceret dette billede lidt?

JEG ER EKSEMPELVIS en såkaldt serie-iværksætter og har startet seks virksomheder. Mine to nuværende selskaber hedder JumpStory og Listen Louder, og de har begge millioner på kontoen. I den ene forretning er det mig selv, der tager rundt i landet og holder foredrag, mens den anden virksomhed arbejder med at forbedre digital kommunikation igennem brugen af kunstig intelligens.

Jeg har også modtaget en række priser for mit arbejde samt været Næstformand i Dansk Iværksætter Forening, så jeg må da automatisk stemme Liberal Alliance og ønske skattelettelser over alt andet?

Svaret er nej!

Som vækstiværksætter, dansk statsborger og menneske er følgende tre ting især vigtige for mig:

1. At vi vælger velfærd over skattelettelser

Jeg ved, at når jeg skal tiltrække international arbejdskraft til min vækstvirksomhed JumpStory, så vægter disse udenlandske medarbejdere især, at Danmark er et land, hvor vi har en høj kvalitet i vores offentlige velfærd samt nogle daginstitutioner, hvor børnene føler sig trygge og set.

2. At vi prioriterer pædagoger over arveafgiftsnedsættelser

Jeg vil hellere have børn, der stortrives, end børn der arver min eventuelle formue med lavest mulige beskatning.

3. At vi sætter investeringer i uddannelse og miljø over nedsættelse af aktionærbeskatninger

Danmark lever ikke af lav skat på hverken investeringer eller andre begunstigelser af aktionærerne. Danmark lever af, at vi uddanner talentfuld arbejdskraft, der ikke blot skal være forandringsparat, men blive forandringsskabende. Det kræver, at vi investerer langt mere i uddannelse, end vi gør i dag, ligesom vi skal have Danmark tilbage på det internationale verdenskort som et land, der er kendt som globale markedsledere indenfor bæredygtig energi, klima og innovation.

JEG KAN HUSKE, at da jeg for 20 år siden (er 39 år gammel i dag) rejste rundt i verden, så blev jeg mødt af andre unge mennesker, som så op til Danmark som ’brand’. Man blev stolt over at erfare, at vi blev opfattet som et land præget af åbenhed, grøn nytænkning, et stærkt socialt sikkerhedsnet og nogle attraktive uddannelsesinstitutioner og universiteter.

I dag kan jeg forstå på mine unge medarbejdere, de såkaldte millennials, at fortællingen har ændret sig. På deres rejser skal de svare på spørgsmål omkring burka-politik og Muhammed-tegninger. Fascinationen er blevet til forundring og i nogle tilfælde endda frygt.

Den slags er langt mere skadeligt for os erhvervsdrivende, end at arveafgiften ikke lige bliver nedsat i en kommende finanslov. Den slags koster på flere bundlinjer, og det har vi ganske enkelt ikke råd til.

LAD OS DERFOR prioritere de ting, der historisk har skabt det stærke velfærdssamfund, som understøtter iværksætteri, vækst, arbejdsglæde og trivsel frem for at tro, at det hele afhænger af skatte- og afgiftstrykket. Jeg ved godt, at nogle vil hævde, at vi først skal skabe velstand og vækst, før vi kan sikre velfærden. Jeg mener imidlertid ikke, at sandheden er så endimensionel endda. Jeg er faktisk overbevist om, at de to i ganske høj grad er hinandens forudsætninger frem for modsætninger.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.