Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
JEG HAR ØVET MIG på at blive smittet af den danske folkesygdom nummer 1 hele livet. Men jeg må nok erkende, at min modgift er kommet fra andre cirkler end den bløde venstrefløj, jeg selv tilhører.
Det gad han ikke høre på, min gamle, konservative far, officeren og bonden. Der var bare nultolerance overfor den kendte virus:
Brokkeri – eller for at sige det som det er: ONDT I RØVEN!
Jeg havde da næppe drejet startnøglen i min Mercer og udvekslet de første sætninger med en kunde, før der faldt et par knoppede ord om Folkemødet på Bornholm.
Det er politikernes egen folkefest.
- Det er et druk-party.
- Det er feriekoloni for journalister.
- Det er for dyrt.
- Det er alt for langt væk (?)
- Det er bare for meget…
FAKTISK BEGYNDTE DET ALLEREDE i medierne, inden Folkemødet var begyndt.
” … Jeg er da glad og tilfreds med, at man har skåret kraftigt ned på budgettet. Men kunne vi komme derned, hvor det kun var borgmesteren og en kommunaldirektør, så ville jeg være glad. Jeg mener, det er spild af penge," siger Liberal Alliances Lars Boje Mathiesen … - til Jyllands-Posten.
Historien melder ikke noget om, at det fornærmede byrådsmedlem fra det koboltblå regeringsparti vil gå ind i kampen mod den jyske hovedstads status som europæisk kulturby. Kunne det show ikke bare klares med en nabosnak og en pølse på havnekajen?
Eller hvor skidt har Mathiesen det med partiformand Samuelsens køkkenshow med Pape og - reklamesøjle for Landbrug & Fødevarer på klippeøen.
For slet ikke at tale om Liberal Alliances ”stand” under Folkemødet – den flotteste måske. Et stort, smukt skib med den bedste plads i havnen, hvor masser af gode mennesker kan ses udefra, mens de drøfter liberalismens smukke idéer med de bedste oplægsholdere.
Det burde da ku’ erstattes af en optimistjolle, - siger jeg, mens jeg stadig har mere ondt i røven af de 12 timer i taxien end af LA’s æstetiske initiativ.
Men jeg tænker da en tanke over folkesygdom nummer to: Politisk hykleri!
OG MENS VI TALER hykleri og folkesygdomme.
Her kommer mediefolkene nok ind på førstepladsen, når det gælder det bornholmske folkemøde.
Man tager til Bornholm, stiller hele svineriet af provisoriske studier, kameraer, mikrofoner, lys op – og fragter de bedste og klogeste studieværter og alle medie-cheferne til øen. Man krammer og kysser og spiser og hygger og spinner, netværker og kommunikerer – og så skal man lige have klemt noget ud gennem sidebenene. Måske bare som et spørgsmål: Er det her ikke lidt for meget?
Læs programteksten til RADIO24SYV`s udsendte mediemagasin, Q&A:
En ofte rejst kritik af Folkemødet er, at det er en indspist fætter-kusinefest, hvor en masse trælse medietyper drikker øl og bekræfter hinanden i, hvor fede de er, mens de hænger ud til eksklusive fester langt væk fra folket. For til fulde at bekræfte alle fordomme har Mikkel Andersson først inviteret manden bag Folkemødets svar på fidget-spinneren, netværks-app'en Mingla, i studiet. Dernæst kommer en masse af hans venner og kolleger - Søren Villemoes, Mads Aagard Danielsen, Niels Jespersen og Tom Jensen - i studiet til en snak om, hvor seje og elitære de er….
En arke-smukt eksempel på den 3. folkesygdom, som er særlig udtalt blandt tidens forfængelige mediearbejdere: SELVFEDME.
VI VED SGU DA ALLE, hvad en fidget-spinner og hvad Mingla er – for ikke at tale om Mikkels venner, Mads, Niels og Tom. Folket – det er jer, der betaler studieværtens løn (knap en milliard till 24syv i de 8 koncessionsår).
Forståeligheden?
Synd for dig. Du er ikke i den ironiske målgruppe!
JEG RETTER MIG I SÆDDET i min sølvfarvede taxi-Mercer 220 – og jeg har ikke ondt i røven.
For den er vognmandens, og det er her jeg tjener størstedelen min løn sammen med nogle skrive-penge - og en uges arbejde under Folkemødet på Bornholm.
Jeg var moderator/journalist/studievært/mikrofonholder i Civiltinget, som var en scene for de allermindste organisationer og foreninger, der ikke har penge nok til at leje telte, sætte scener op og hyre de kendte studieværter til Folkemødet.
CIVILTINGET ER ET lille udsnit af folket i Folkemødets gigant-collage. Men vrimlede med aktivister og passionerede frontkæmpere.
Brandmændenes kamp for at få anerkendt kræft som en arbejdsskade.
To af hverdagens helte (mit ord!), der hver har givet deres ene nyre til et medmenneske – men er meget uenige om etik-politikken i organdonation.
Tidligere anbragte børn, der kæmper for at få lov til at dukke ned i deres gamle journaler.
Netværket som hjælper forældre, der har mistet deres børn
Tyskerbørnene og deres historie om deres forbudte fortid – ynglen af tyske soldater og danske kvinder.
En aktivistgruppe, hvor jødiske og muslimske gymnasieelever går i aktion for dialog mellem ”fjenderne”
Og mange flere
Og så var Civiltinget bare en knappenål i den bornholmske høstak
Lad mig sige det lige ud: Hvis de ømskindede har svært ved at få øje på folket ved Folkemødet, så rejs jer fra barstolen, step ned fra scenen – og tag en tur til de små telte.
Så vil smerten i agterpartiet med garanti blive mindre!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.