DETTE FORÅR SKAL DANSKERNE både stemme til Folketinget og Europa-Parlamentet. Og det eneste, der i januar har overdøvet valgtrommerne i Danmark, er nok de øredøvende jubelbrøl i Jyske Bank Boxen og Royal Arena over Danmarks håndboldherrer.

I hvert fald indtil semifinalen, hvor Frankrig i skrivende stund er næste station for landsholdet. Sådan en eufori har vi ikke helt set (endnu) omkring valget til Europa-Parlamentet.

Nogle gange kan EU-politik måske godt føles fjernt for nogle. Men det, der foregår i Bruxelles, er afgørende for Danmark. Hvad vi desværre ikke snakker nok om er, at vi får brug for, at flere danske embedsfolk gør som håndboldherrerne og søger ud i Europa. I dette tilfælde nærmere bestemt til Bruxelles. Både for deres egen skyld og for Danmarks skyld.

TAG ET KIG PÅ HERRELANDSHOLDET i håndbold. Her bliver vi stolte, når Mikkel Hansen trækker Paris Saint Germain-trøjen over hovedet. Eller når Flensburg-Handewitt i den tyske Bundesliga gennem tiden nærmest har kunnet stille et rent hold af danske markspillere. Det er en fordel for Danmark og det danske landshold, at vi har spillere, der suger erfaring til sig og skaber resultater ude i Europa. Og derefter vender hjem som stjerner til slutrunderne med landsholdet. Det styrker snarere end svækker landsholdsstjernerne, at de er profiler på topniveau i de store håndboldligaer.

På samme måde er det oplagt, at vi sender flere kloge hoveder i embedsværket til Bruxelles – som minimum for en periode. Det giver mulighed for at påvirke alle de områder, hvor mange danske lønmodtagere gerne vil have EU til at fylde mere. For eksempel ved at sikre flere handelsaftaler, styrke klimaindsatsen og forbedre det indre marked, som skaber hundredetusinder af private arbejdspladser i Danmark.

Eller de områder, hvor EU ikke skal fylde mere. Som for eksempel på spørgsmål om dagpenge, opholdskrav eller overenskomster, hvor de færreste danskere ønsker indblanding fra Bruxelles. Skal vi være tidligt ude for at forhindre dette, kræver det nok endnu flere danske muskler i Bruxelles. Og vender de hjem igen en dag, kan de stadig hjælpe til med at sikre Danmark indflydelse i Europa.

DET VIL VÆRE EN ubetinget fordel. Ikke kun for de få, der kommer gennem nåleøjet. Men i høj grad også for alle andre danskere. For vi har alle fordel af, at EU-beslutninger går i Danmarks retning. Ikke mindst alle de lønmodtagere, som er vitalt afhængige af de arbejdspladser, som sikres gennem EU’s indre marked og EU’s handelsaftaler. Her i Dansk Metal arbejder to ud af tre medlemmer for eksempel på virksomheder, der eksporterer.

Fire ud af 10 danske embedsfolk i Europa-Kommissionen ventes at gå på pension inden for 10 år. Derfor er det positivt, at vi i Danmark sidste år lancerede en ambitiøs plan for at få flere danskere gennem Europa-Kommissionens nåleøje. Blandt andet med en målsætning om at fordoble antallet af danske nationale eksperter i EU’s institutioner inden 2025. Det er en god start.

FRA DANSK METALS side håber vi særligt, at der vil være fokus på at få danskere placeret centralt i EU’s organer, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedspolitik og handelspolitik. Særligt når vi for eksempels har en fælles europæisk arbejdsmarkedsmyndighed undervejs. Her er det vigtigt at få danske interesser i spil. Det er sådan set akkurat ligesom håndbold – det kræver en ambitiøs holdindsats at skabe resultater for Danmark.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.